Administrativ medarbejder

Kan du lide at fakturere, er du serviceminded og struktureret og kan du lide at få creme under neglene? Så er DU måske vores nye medarbejder på cremeholdet.

Om jobbet

Faaborg Pharma har vokseværk og derfor søger vi en ny medarbejder, der primært skal arbejde med mindre administrative opgaver og mødeforplejning.

Arbejdsopgaver:

  • Modtagelse og registrering af salgsordre i UniConta.
  • Udskift af pluklister, batchpluk og udskrivning af følgesedler.
  • Fakturering af leverede ordrer.
  • Oprettelse af nye kunder i UniConta.
  • Kundeservice.
  • Mødeforplejning og oprydning.
  • Ad hoc.

Vi forventer, at du har erfaring med administrativt arbejde og en forståelse for IT.

Om Faaborg Pharma som arbejdsplads

Faaborg Pharma er en mindre vækstvirksomhed med en stærk virksomhedskultur, hvor det sociale aspekt prioriteres højt. Der er højt til loftet og alle bidrager til den gode og uformelle arbejdsstemning – og giver en hjælpende hånd, når der er brug for det. Du skal derfor være klar på, at smører ærmerne op og få creme under neglene.

 

Arbejdstid: 15 timer om ugen.

Arbejdssted: Faaborg Pharma, Markedspladsen 13A, 5600 Faaborg.

Kontakt: Kontakt direktør Sten Grønved for yderligere information og spørgsmål kl.12-15.

Telefon: 38 41 50 57

Ansøgningsfrist: 8. december 2020 til job@faaborgpharma.dk

Start: Hurtigst muligt.