Fakta om psoriasis

Psoriasis er en kronisk autotimmun sygdom

Psoriasis er en kronisk autoimmun sygdom, hvilket betyder at immunsystemet skaber en betændelsestilstand i kroppen, som kommer til udtryk i huden. Psoriasis klør, svier, giver rødme og ømhed i de angrebne hudområder. Psoriasis smitter ikke.

Psoriasisgigt

Hos 10-25 % af psoriasispatienterne vil der desuden forekomme psoriasisgigt. Psoriasisgigt er en gigtform, der ofte sidder i hænder og fødder og giver smerter, hævelse og nedsat bevægelse. Det udvikles over længere tid hos mennesker med psoriasis

Prævalenstal

Prævalenstallet for psoriasis i Danmark er ca. 200.000. Dvs. 2-3 % af den danske befolkning får psoriasis i løbet af livet. (kilde: psoriasisforeningen). Sygdommen kan debutere i alle aldre, men der er en hyppig forekomst af debuttidspunkt for folk på 20 år og mellem 50 – 55 år. Der er ingen kønsforskel. Psoriasis er arvelig.

Udvikling af psoriasis

Som regel har man kun en type psoriasis ad gangen, men nogle gange kan man have to forskellige typer på samme tid, eller een type psoriasis kan udvikle sig til en anden type psoriasis. Og een type psoriasis kan også udvikle sig til at blive mere alvorlig. For eksempel kan plaque psoriasis udvikle sig til pustuløs psoriasis (pusfyldte blærer i huden – typisk hos kvinder i håndfladerne). De udløsende faktorer, der kan få en simpel form for psoriasis til at udvikle sig til en mere alvorlig, er de samme, som kan være årsag til det første udbrud af psoriasis nemlig:

Årsag til psoriasis

Man kender ikke årsagen til psoriasis, men man ved, at sygdommen til en vis grad er arvelig. Forskere har ledt efter et bestemt gen, som årsag til psoriasis, men i dag ved man, at flere forskellige gener kan være involveret i udviklingen af sygdommen. Selvom psoriasis er en arvelig sygdom, er det langt fra sikker, at man får den. (Kilde: netdoktor).

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Tilmeld dig vores nyhedsbrev