Psoriasis kan starte på flere måder. Fælles for de forskellige psoriasistyper er, at de er arveligt betinget, og at de typisk debuterer i den yngre voksenalder, eventuelt udløst af en infektion – ofte en halsinfektion. (kilde: netdoktor). I starten kan psoriasis optræde som små knopper, som sidder tilfældigt på huden, men senere vil psoriasis kunne findes flere steder på kroppen som udslæt, der efterhånden bliver dækket af hvid/sølvfarvet skæl.