Kvalitetsbevidst produktionsmedarbejder

Hos Faaborg Pharma er du som medarbejder en vigtig del af en vinderkultur, hvor medarbejderne tager ejerskab for egne opgaver og opnår gode resultater i samarbejde medderes kollegaer.
Din nye hverdag foregår ved vores produktionsfaciliteter i den sydfynske købstad Faaborg. Her har du fokus på vores driftssikkerhed og produktivitet i vores blanderi, tapperi og robot-pakkeanlægget. Den vigtigste del af dit arbejde er derfor, at betjene og overvåge vores produktionsanlæg, og udføre forefaldende arbejde.

Desuden forventer vi, at:
• Du har erfaring fra produktion, gerne fra levnedsmiddelsbranchen
• Du er løsningsorienteret og brænder for at forbedre og optimere produktionen.
• Du behersker IT på brugerniveau.
• Du er mødestabil, ansvarsbevidst og en udpræget teamplayer.

Vi tilbyder et socialt arbejdsmiljø med masser af spændende udfordringer, en afvekslende hverdag, så derfor skal du ligeledes være meget omstillingsparat.
Der er tale om en stilling på 37 timer ugentligt i tidsrummet kl. 07.00-15.00 med forbehold, hvorfor du skal være fleksibel ift. arbejdstider og ansvarsområder.
Løn efter kvalifikationer plus pensions- og sundhedspakke.

Lyder dette som et job for dig, så send dit CV og din ansøgning allerede i dag til fv@faaborgpharma.dk. Dog senest den 30. september 2021. Tiltrædelse snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat. Eventuelle spørgsmål til stillingen, kontakt produktionschef: Frank Vibæk på 26 29 38 75.